Tak for din interesse for Perleblomst.dk!
Det hele startede som en lille personlig hobby, inspireret af min mormor som selv lavede en masse forskellige perleopskrifter — alt fra flamingoklokkerne til fødselsdagsflagene.
Det begyndte egentlig fordi jeg har alt for meget energi til at sidde stille. Da jeg var på barsel med min 2. datter, og hun sov om dagen, startede jeg så småt med at lave blomster. Siden da har venner og familie vist interesse, jeg har haft stande her og der, og nu er jeg lykkelig over at det er vokset til en rigtig lille virksomhed med markeder, workshops og en webshop.
Alle blomster er håndlavet, hvilket betyder at hvert produkt er unikt og kan variere lidt i udseende og bladform — men altid så tæt på billedet som muligt. Blomsterne er lavet af japanske Toho 9/0 glasperler og wire. Alt efter blomst tager det 2-5 timer at lave en.
Har du en blomst i tankerne der ikke allerede er i shoppen? Send et billede til nanna@perleblomst.dk eller udfyld kontaktformularen, så går jeg straks i gang med projektet.
En perleblomst er ikke bare pynt — det er et lille stykke kunsthåndværk, lavet med omhu og passion.

2610 - Rødovre
Perleblomst.dk
CVR: 45535371
Nanna@perleblomst.dk